Søg på scan-flex.dk

Velkommen

Hos os har du "FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER" og et bredt program af gennemprøvet inventar til indretning af lager, magasin, arkiv, værksted, garderobe, produktion og kantine. Herudover tilbyder vi et solidt program af materiel til intern transport af store som små emner.

Scan-Flex Stålreoler A/S er en seriøs og kompetent sparringspartner, når det gælder rationelle og effektive indretninger.

Kontakt

Scan-Flex Stålreoler A/S Hjulmagervej 11
4300 Holbæk

Tlf. 59 18 63 63

E-mail: info@scan-flex.dk

Ny produktserie af mezzaniner og modulvægge

 Vægsystem på mezzanin

Vægsystem på mezzanin

Spar dyrt nybyggeri med vores nye produktserie af mezzaniner og modulvægge. Produkterne har været på markedet i mange år, er stabile, gennemprøvede, og opfylder alle gældende normer.

Mezzaninerne og modulvæggene er designet således, at de komplimenterer hinanden, og kan gnidningsfrit sammenbygges. Derved er mulighederne mange for at konvertere eksisterende kvadratmeter i industribygninger og lagerhaller til ekstra lagerkapacitet og/eller kontorområder.

De nye kvadratmeter kan i løbet af få uger leveres, monteres og tages i anvendelse. Installationen kan som regel ske med lille eller ingen forstyrrelse af den daglige drift i virksomheden. Læg dertil, at omkostningerne og etableringstiden er en brøkdel af det, der skal bruges til projektering og opførelse af nye bygninger.

Den langsigtede investeringen sikres ved, at konstruktionen nemt kan udvides, ændres eller flyttes til en ny lokation, hvis behovet på et senere tidspunkt skulle ændre sig.

Etabler indskudte etager med mezzaniner

Fritstående mezzanin

Fritstående mezzanin


En mezzanin er en økonomisk fordelagtig måde at etablere en indskudt etage i højtloftede bygninger. Mezzaninen etableres på søjler og gulvet bæres af primære og sekundære profiler, der boltes sammen i ét niveau, for at sikre en lav byghøjde af etageadskillelsen. Rækværk og pallelåger er som øvrige komponenter, testet og afprøvet i henhold til gældende normer, for at sikre dig og dine medarbejdere den højeste sikkerhed.

Profiler og beslag leveres som standard galvaniseret, men kan mod pristillæg leveres i lakeret udførelse. Søjler, trapper, rækværk og afdækninger er i antracitgrå.

Trappetrinene er udført i skridsikker aluminium.

Flere varianter af gulvtyper kan tilbydes.

Mezzaninen kan konstrueres til belastninger fra 250 til 1.000 kg per m².

Dimensioneres efter dine ønsker og de fysiske forhold på stedet, med hensyn til størrelse, højde og bæreevne.

Cassette 900 et fleksibelt vægsystem

Modulvæggenes Hovedkomponenter

Hovedkomponenter

Modulvæggene er opbygget i præfabrikerede grundelementer, som er velegnet til etablering af nærkontorer, personalerum, edb-rum, m.m. f.eks på lageret eller i produktionen. Vægsystemet er nemt at sætte op på grund af det modulopbyggede design, og kan altid udbygges, ombygges eller flyttes, hvis der opstår behov for det. Derudover er det konventionelle bygningsvægge økonomisk overlegent samtidig med, at man ikke fastlåses i et rum-layout, som ikke umiddelbart lader sig ændre.

Vægelementerne kan tilbydes med forskellige egenskaber afhængig af krav til støjdæmpning, støvtæthed og brandsikkerhed. Således kan der etableres rum i støjende miljøer med en støjreduktion på op til 46 dB. Modsat kan systemet anvendes til at etablere f.eks et maskinrum for at skærme omkringliggende arbejdspladser mod støj, varme og støv fra maskinerne. Elementerne er udført i ikke brandbare materialer som stål, gips og mineraluld, hvilket sikrer en høj brandsikkerhed.

Udformningen af vægelementernes sammenføjninger bidrager til en høj bæreevne, hvorfor det er muligt at opnå høj belastning på taget, lige fra et gangbart tag, til at konstruere kontorrum i to etager.

Taget tilbydes i forskellige udførelser afhængigt af krav til belastning, lydisolering og brandbeskyttelse.

Vinduerne er med hærdet to-lags glas og vinduesrammen i eloxeret aluminium.

Modulvæggene leveres standard i lysegrå NCS 1000 og listerne i gråhvid NCS S 1500-N. Sokkel, lister m.m. leveres i antracitgrå RAL 7016

De første leverancer har allerede fundet sted

Vi har allerede leveret og monteret de første installationer, og har ved selvsyn erfaret, hvor gennemtænkt systemet er ned i mindste detalje, og hvor nemt det er at arbejde med. Vi har blandt andet leveret et printerrum til CPH Københavns Lufthavne og en mezzanin til Lene Bjerre Design.

Ring til os og hør nærmere om mulighederne med vores nye produktserie af mezzaniner og vægsystemer.

Printerrum CPH Københavns Lufthavne

Printerrum CPH Lufthavne

Comments are closed.