Webshop

Frit valg på alle hylder

Velkommen

Hos os har du "FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER" og et bredt program af gennemprøvet inventar til indretning af lager, magasin, arkiv, værksted, garderobe, produktion og kantine. Herudover tilbyder vi et solidt program af materiel til intern transport af store som små emner.

Scan-Flex Stålreoler A/S er en seriøs og kompetent sparringspartner, når det gælder rationelle og effektive indretninger.

Kontakt

Scan-Flex Stålreoler A/S Højvangsvej 11 · 4340 Tølløse Tlf. 59186363 · Fax 59186614 E-mail: scan-flex@mail.tele.dk
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Pallereoler – En pallereol fra AR storage solution

AR-pallereoler-miljo

På udkig efter nye pallereoler? – tag Scan-Flex med på råd – vi har mange års erfaring indenfor lagerindretning af små som store lagre. Ved at trække på vores viden sikres du den bedste rådgivning om indretning, sikkerhed på lageret, samt gældende regler og standarder på området.

Pallereoler fra AR Storage Solution

AR Storage Solution er en del af Arania Group, AR_Storage_solution_logoog bearbejder 250.000 tons stål om året.

AR Pallereolen produceres på en topmoderne fabrik i Tudela Spanien. Produktionen er fuldautomatiseret med det sidste nye indenfor valsemaskiner og industrirobotter. Herved sikres en kontinuerlig høj kvalitet i alle reolens komponenter til særdeles konkurrence dygtige priser.

Da pallereolen tillige er produceret i den bedste stålkvalitet fra eget stålværk og i henhold til de fælleseuropæiske normer (DS/EN 15512 – 15620 – 15629 – 15635), er pallereoler fra AR Storage Solution det sikre valg på kort og langt sigt.

AR pallereoler leveres i standardhøjder fra 2.000 mm og op til 13.000 mm i interval på 500 mm.

Programmet spænder over 9 stigevarianter:  XS1, XS2, XS3, M1, L1, L2, L3, XL1 og XL2 med kapaciteter fra 6 til 22 tons pr. fag.

Pallereolstigerne kan leveres  i standarddybder:  700, 800, 900, 1000, 1100, 1200 og 1300 mm.

Stigerne er boltet sammen, hvorved det er let at udskifte beskadigede dele.

Bærebjælken er konstrueret i boxprofil, som giver stor styrke og vridningsstabilitet. Bjælkelængder: 1350, 1850, 2250, 2400, 2700, 3300, 3600 og 3900 mm.

Pallereolstigerne leveres i elektrogalvaniseret udførelse. Bærebjælkerne er behandlet med slidstærk pulverlak i orange RAL 2004.

Detalje_Pallereol

Tilbehør til Pallereoler

Vi kan tilbyde et bredt tilbehørsprogram til AR’s pallereoler. Det bla. omfatter:

  • påkørselsværn/truckværn
  • stigebenbeskyttere
  • tværbjælker
  • støtteindlæg
  • tromleholdere
  • gaffelstrøer
  • tværbjælker til hyldeindlæg
  • pallestop
  • afstandsjern
  • nivelleringsplader
  • palleudtræk
  • reolværn
  • nedstyrtningssikring

Køb komplette pallereolspakker på vores webshop

Med AR pallereolen er mulighederne mange for at dimensionere pallereolen til et specifikt behov. For at gøre dette nemt og overskueligt, har vi sammensat nogle færdige pakker på de mest solgte alternativer.

Klik her for at komme direkte til webshoppen:
webshop

Værd at vide!

  • Pallereolstiger med en højde der er mere end 4 gange reoldybden skal ekspanderes i gulvet.
  • Pallereolstiger må ikke forankres til bygningsdele, medmindre disse er dimensioneret til at optage den dynamiske påvirkning.*
  • Bærebjælker skal være sikret med sikringspinde.
  • Bærebjælker skal være påført belastningsetiketter.
  • Ved kørsel med selvkørende truck eller stabler skal pallereol-indkørsler sikres med min. 400mm høje truckværn og pallereolstiger være ekspanderet i gulvet.
  • Nedstyrtningssikring skal monteres i gennemkørsler.
  • Pallereoler i enkelt opstilling med bagsiden ud mod gangarealer/arbejdspladser skal sikres med reolværn.
  • Pallestop bør kun benyttes i særlige tilfælde eksempelvis ved sprinkleranlæg, da pallestop ved forkert brug, kan forårsage uønskede dynamiske påvirkninger af pallereolen.*
  • Gangbredden skal min. være truckens længde inkl. last + 600mm.
  • Ved dobbeltrettet trucktrafik skal gangbredden min. være truckens længde inkl. last + 900mm.
  • Persontrafik bør i videst muligt omfang adskilles fra trucktrafik.
  • Hvis det ikke er muligt at undgå persontrafik, skal gangbredden øges med yderligere 500mm til ovenstående gangbreddemål.
  • Beskadige reoldele skal løbende udskiftes.
  • Der skal foretages et årligt sikkerhedseftersyn af pallereollageret.

Bruger- og vedligeholdelsesmanual

Bruger- og vedligeholdelsesmanual PDF (engelsk version) klik her

Scan-Flex har mange års erfaring med pallereoler fra AR storage Solution

Scan-Flex har været forhandler af AR pallereoler siden 2004 og har derved oparbejdet et indgående kendskab til produktprogrammet. Vi er lagerførende i pallereolstiger og bærebjælker i de mest gængse størrelser og belastninger til håndtering af EUR-paller. Vi kan derfor, normalt levere hurtigt til nyindretninger, samt ved suppleringer til eksisterende løsninger.

Tag os med på råd, det er nemt, gratis og uforpligtende. Afhængig af opgavens art og størrelse kommer vi, og lytter, måler op og vurderer, hvorefter vi udarbejder gratis og uforpligtende indretningsforslag og naturligvis tilbud.

Ønskes en nøglefærdig løsning, rykker vore montører hurtigt ud og monterer til fast tid og pris.

* BAR’s (Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros) “Håndbog for lagre og vareterminaler” har andre foreskrifter for området og som er i direkte modstrid med FLAM’s (Foreningen Lagerindretning og Materialehåndtering) foreskrifter. Scan-Flex anbefaler at følge FLAM’s foreskrifter!

Comments are closed.